Årets læreplads

02-12-2013


Salling Autogenbrug blev årets læreplads under EUC Nordvest

Vinderen af lokalkonkurrencen af årets læreplads blev Salling Autogenbrug efter en flot indstilling af personvognsmekanikerlærling Jonas Jensen.

I indstillingen har Jonas Jensen fremhævet god rummelighed, godt arbejdsklima og fine faglige udfordringer som kendetegnende for hans arbejdsplads og læreplads.

Danske Erhvervsskoler kårer hvert år Årets Læreplads blandt alle danske virksomheder - i alle brancher, der har elever/lærlinge. Landsvinderen udtages blandt de lokale vindere fra erhvervsskolerne, herunder deltager Salling Autogenbrug for EUC Nordvest.

Salling Autogenbrug driver autoværksted og autoophug, og beskæftiger i alt 10 personer. Virksomheden blev etableret i 1987 og udvidede med autoværksted i 2010.

Lasse og Mads Haubo er indehavere og firmaet har en ugentlig åbningstid på 47 timer. Salling Autogenbrug blev godkendt via EUC Nordvest til at have lærlinge i 2010 og har nu to lærlinge til personvognsmekaniker og en til kontor og administration.

- Vi er virkelig stolte af indstillingen og førstepladsen. Vi gør vores bedste for at uddanne til branchen og tager udgangspunkt i mennesket og fagligheden, siger Lasse Haubo i forbindelse med kåringen.

Der var blomster og diplom til Salling Autogenbrug i forbindelse med lokalprisen som årets læreplads.

Sponsorer

Projektet er støttet af Region Midtjylland gennem projektet "Selde som fremtidens landsby"

cookie ikon

Vi bruger cookies, ved at du klikker dig videre til næste side, acceptere du hjemmesidens brug af cookies.
Du kan også acceptere cookies ved at klikke her