Mødested: Da Winti, Anton Rasks Plads, Furvej 14, Selde, 7870 Roslev
Hver torsdag kl. 14 i uge 27-33.
Varighed ca 1 time. Pris 50,- kr
Hør fortællingen om den lille landsby Selde ved Fursund, som er blevet "verdenskendt i Danmarks kunstkredse", og gå en tur rundt i byen og se "moderne skulpturer" efter fortælling og introduktion p Da Winti.
Det begyndte med en af Danmarks store alsidige kunstnere, Richard Winther, og en ung, kunstinteresseret tømrermester, et stort kunstgallier i en lille landsby, landsbyens voksende interesse for kunst og ønsker om kunst i forbindelse med områdefornyelsen, et samarbejde med Aarhus Kunstakademi og to billedkunstnere, som lavede unikke og omdiskuterede værker i landsbyen med praktisk hjælp af byens borgere.
I dag er Selde en "platform for skulpturforsøg i det offentlige rum" med både kunstnerbolig og - værksted. Udstillingerne i "skulpturlandsby Selde 2014 og 2015" er finansieret af Statens Kunstfond, forskellige andre fonde og Skive Kommune. I alt deltager 18 billedkunstnere og arkitekter i opførslen af værker i Selde. Det særlige ved disse to udstillinger består i, at mange af områdets borgere på forskellig vis støtter kunstnernes arbejde.