Skulpturlandsby Selde fortsætter de næste 2 år. Selde er et eksempel på, at der kan laves stedsspecifik kunst på højt niveau uden for metropolerne og personligt nyder jeg samarbejdet og er stolt over hvad vi har opnået i Selde.
I 2016 har jeg udviklet platformen for skulpturforsøg i det offentlige rum, så både kunstnere og Selde borgere får mulighed for at opleve det offentlige rum fra en ny kunstnerisk vinkel.
Der er inviteret 10 Kunstnere og 2 kunstelever som vil lave kunstværker i aluminium (evt. bronze) i byrummet. Selde vil få et leben af ild og flydende metal de tre uger, hvor kunstnerne arbejder. Kunstnerne vil benytte sig af de steder, som borgere og kommune har frigivet til at lave kunst på i Selde. Jeg deltager selv som kunstner i år, da det for mig er et drømmeprojekt med uanede muligheder. Der vil blive arbejdet i naturen - i lerjorden og i eller på husvægge, fliser, ler
osv.
Støbemester Peter Jensen kommer til Selde med sin mobile støbeværksted og står for støbningen. Peter er leder af BRONCESTØBERIET Leif Jensen i København og jeg er glade for, at en kapacitet af hans kaliber deltager i projektet.
Under arbejdsperioden på tre uger (18 juli – 5 aug.) vil kunstnerne vil være i byen. Der vil der blive flere offentlige miniferniseringer hvor kunstnere, seldeborgere og mentorer vil mødes om støbeprocesser, madlavning og talks. (f.eks. vil Peter Jensen fortælle om sit arbejde med bronzestøbning). Datoerne på disse møder vil blive fortalt via nyhedsbreve, opslag i Brugsen eller telefonkæder (hvis de er spontant opståede)
d. 17 september 2016 vil der være fernisering og seminar, hvor værkerne vil være at se rundt omkring i byen på husvægge, stier og offentlige områder. Skulpturerne bliver udstillet i det offentlige rum i Selde i tre måneder – hvorefter kunstnerne har fuld råderet over deres værker (kunstnerne har mulighed for at lade et af deres værker blive i Selde i en længere periode).
Til seminaret giver alle kunstnere 10 min. foredrag om deres værker og deltager i den efterfølgende diskussionen (seminaret varer 3-4 timer).
På ferniseringen vil alle kunstnere ligeledes holde en mindre talk på 8-10 min. om deres værk.
Nedtagning af værkerne bliver d. 16 -17 dec. 2016.
Skulpturlandsby Selde 2016 er støttet af : Skive kommune, Landsbyudvalget med 40.000 kr. og Statens Kunstfond
Marianne Jørgensen / kurator og kunstner
Julie Stavad/ Uddannet fra Det Jyske Kunstakademi, Aarhus, 2010 - 2015
Julie Bitch
Tina Marie Nielsen/ Uddannelse 1984-86 Det Kongelige Danske Kunstakademi,
Marianne Hesselbjerg/ Uddannelse: 1979-86 Det Kongelige Danske Kunstakademi, København.
Sara Willemoes Thomsen/ Uddannet fra Det Jyske Kunstakademi, 2007-2012
Peter Olsen/ Uddannet fra det Jyske Kunstakademi, 2006-2011 Selvstudium, Chicago, Detroit, New Orleans 2009.
Hartmuth Stockter/ Født i Wilhelmshaven, Tyskland. 1995 Fachhochschule Hannover, FB Bildende Kunst. Bosat I København.
Heine Kjærgård Klausen/ Uddannelse. 2000 -2006 Det Kongelige Danske Kunstakademi København.
Mathias Sæderup
Marianne Jørgensen/ Uddannet på Det Jyske Kunstakademi, Århus,1980-85.
Siska Katrine Jørgensen/Kunst- og designhøgskolen i Bergen (2014 -)
Tora Jensen/ Kungl. Konsthögskolan (KKH)/Stokholm. (2015 -2018)