Fra 1. februar 2012 til 30. juni 2014 har Selde haft regelmæssige besøg af en række billedkunstner i forbindelse med et kunstprojekt, som Teknisk Forvaltning i Skive (Jens Eskildsen) og Aarhus Kunstakademi har arbejdet sammen om.
Lene Noer var ansat som projektleder i hele perioden, Birgitte Kristensen var ledende kunstner fra 01.01. – 30.06. 13, Marianne Jørgensen var ledende kunstner fra 01.07.13 – 30.06.14.
I alt 8 masterclass studerende fra Aarhus Kunstakademi deltog i projektet og leverede hver deres værk.
De fleste værker er lavet med aktiv deltagelse af en række af Selde og omegns beboere og under stor opmærksomhed fra hele Fursundegnen.
Den 30.juni 2014 afsluttes dette projekt med en indvielse af de værker, der er lavet i denne periode.
Kl. 17 mødes alle, som vil være med, ved SKY og derfra går man fra værk til værk, hører fra tilstedeværende kunstnere om værket og skåler på det! Efter en overraskelsesrig vandring samles man på Da Winti, ser videofilmene Slice Road I og II og andre videooptagelser fra arbejdet med værkerne og spiser de medbragte madpakker eller pizza-snegle fra Da Winti.
En række mennesker, som har været aktive i kunst-projektet, vil blive slået til Ridder af den hemmelige Tulipan.
Oversigt over værker og billdedkunstnere:
1. UTOPIA og 6. SKY: landart-kunst af Marianne Jørgensen
2. En Linje til Fjorden: Pia Stuer Lauridsen
3. Blomsterbroderi: Anita Guttesen
4. Hovedpuden: Pia Henni Møller- Light
5. ”Skivevej 13 – en sokkel for fremtiden” (koncept-kunst) Birgitte Kristensen
7. Geo catch-rute gennem Selde: Met-Mari Nielsen
* Vokseværk – en kunstnerisk idé af Katrine Graah Rasmussen
* Slice Road I og II – videofilme om Projekt Kunst i Selde: Leo Sagastuy (find dem på You-Tube og Vimeo)
* Valborg Aften, en kunstnerisk fest med afsluttende bål på ”fædrenes høje” for hele Fursundegnen: Karen Birch Bunten (Ny tradition på Fursundegnen)