Generalforsamling 2025

Generalforsamling Foreningen for Fursundegnen
4.2.2025

Valg af dirigent: Johan Knickrehm
Valg af referent: Birgitte Haahr

Formandens beretning:
Et stille år aktivitetsmæssigt, der har kun været få aktiviteter.
Medlemstallet er stabilt.
Der arbejdes på en folder om Fursundegnen til tilflyttere. Vi vil opfordre til at foreninger bruger
Foreningen for Fursundegnen til at søge penge hjem. Og til at annoncere på hjemmeside og
infoskærme.
(Se bilag 1)

Gennemgang af årsregnskab:
Regnskabet gennemgået og godkendt. Det ser fornuftigt ud.
(Se bilag 2)

Fremtidige indsatser/aktiviteter:
Driving Dinner
Valborgsaften
Kulturuge/Fursundfestival (sidste weekend i Kulturugen)
Vi modtager gerne forslag og initiativer

Indkomne forslag: Ingen

Fastsættelse af kontingent:

Personlig: 75 kr.
Husstand: 150 kr.

Foreninger: 150 kr.
Erhverv: 500 kr.

Valg til bestyrelsen:
Karsten Svenningsen og Birgitte Haahr forsætter.
Johan Knickrehm genvælges og Anne Berggreen Federer vælges til bestyrelsen.
Suppleant: Marinus Knudsen genvælges
Revisorer: Ole Nannerup og Ejnar Trie genvælges

 

 

 Formandens beretning for året 2024 - 2025

Ref.: Generalforsamlingsdagsorden til den 04 Februar 2025

Endnu en gang velkommen til denne generalforsamling. Vedtægterne siger at der skal afholdes generalforsamling senest i marts måned. Tak for at I har gjort den beslutningsdygtig.

Året har været et år med få aktiviteter, enkelte Foreningen har stået for eller har haft ansvar for, men har også deltaget i andres aktiviteter.

Kronologisk var det første der skete i året afholdelse af  generalforsamlingen. Der blev valgt 2 personer Birgitte, Karsten. Vi konstituerede os med mig som FM og Sognepræst Birgitte som NF og sekretær og Maskinhandler Karsten som Kasserer. Marinus blev valgt som suppleant. Der er plads til endnu 3 i bestyrelsen. Einar Trie og Ole Nannerup som Revisorer blev valgt. Regnskabet blev godkendt denne gang uden bemærkninger, trods den sene revision.

I dette år har der naturligt været megen fokus på nedlæggelsen af skolen og hvad dette medfører.

Økonomien har været i orden i år, Kasseren kommer ind på detaljerne, men en omsætning på næsten 50.000 kr, og det er fint for en lille forening. Karstens regnskabsdame løser bogføringen.

Medlemstallet er stabilt, og det er godt. Især erhverv og forenings medlemskaber giver et godt grundlag for tværfaglige aktiviteter. Det vil være godt med endnu flere medlemmer.

Aktiviterne har være få, men et valborgsaften, var velbesøgt.

Årshjulet er hjælp til at sikre at foreningen er med hvor det sker. Driving dinner blev ikke afholdt men vi prøver igen. Håber det bliver bedre i år.

Vi har  igen i år været aktive i affaldsindsamlingen på Fursundegnen.

Vi har stadig et ønske om at lave en ”Folder for Fursundegenen”, men dette arbejde er sat i bero. Der mangler billeder og tekst fra de lokale. Alle bør give et bidrag, både private, offentlige og erhvervslivet.

ViKan gruppen, som er en initiativgruppe, har i år ikke haft aktiviteter, men økonomi til gruppen er kanaliseret igennem foreningen.

Der er ikke kommet forslag til denne generalforsamlig.

I det kommende foreningsår vil jeg gerne, at der er ekstra fokus på følgende:

Håber flere foreninger vil benytte muligheden for at anvende foreningens CVR nummer når der ansøges om støtte til projekter eller særlige aktiviteter.

Vi vil ønske at flere giver bidrag til hjemmesiden og INFO-tavlerne, da det er et godt sted at informere om lokale tiltag. Det skal dog siges at der i året har været problemer med INFO-tavlerne

Bestyrelsesarbejdet er del sværere en nødvendigt, grundet min for tiden udenlandske bopæl. Tak til Karsten for regnskab, som han´er ansvarlig for, og Birgitte som kommer med de gode indlæg. Også en tak til Einar for sin aktive indsats for bestyrelsen.

Der har været afholdt et antal bestyrelsesmøder, og der har været meget kontakt over internettet i Bestyrelsen. Jeg vil derfor takke Marinus og Einar, der møder op når der indkaldes, for det store arbejde og støtte til bestyrelsen som de udfører. Hertil en tak til Karin for arbejdet som Web master og opdatereing af Infotavler. Også en tak til revisorene for gennemgang af regnskabet. Jeg vil også rette en tak til Lone, som er Karstens regnskabsdame. Håber Karsten vil overbringe min store tak for hendes gode og store indsats for foreningen.

Fremtiden er svær at spå om, men jeg siger tak for at foreningen som stadig består. Forsvinder den vil den efterlade et tomrum som ikke vil være muligt at dække.

Der vil være kaffe, Franskbrød med ost og jeg giver kage til alle.

Johan A. J. Knickrehm

Formand

 

Sponsorer

Projektet er støttet af Region Midtjylland gennem projektet "Selde som fremtidens landsby"

cookie ikon

Vi bruger cookies, ved at du klikker dig videre til næste side, acceptere du hjemmesidens brug af cookies.
Du kan også acceptere cookies ved at klikke her